Historie
...
|
Søsterloge nr. 49 Rosen Historien som PDF Den 5. februar 1969 blev der dannet rebekkaforening med str. Christine Jørgensen som formand, str. Ragnhild Holdgaard Andersen som sekretær og str. Gudrun Møller som foreningens kasserer. Efter et stort og entusiastisk arbejde kunne logen lørdag den 9. maj 1970 institueres som den 49. rebekkaloge under navnet ”Rosen”. Logens fribrev blev overrakt af br. storsire Chr. Rasmussen til de valgte embedsmænd, O.M., str. Christine Jørgensen, U.M., str. Ragnhild Holdgaard Andersen, sekretær, str. Sigrid Juul Hansen, kasserer, str. Gudrun Møller og skatmester, str. Asta Pedersen. Det var en smuk og festlig dag. Vi søstre, som senere er indviet, må glæde os og respektere det store arbejde og den store offervilje disse, vore første søstre, lagde for dagen. Vor loges devise blev skrevet af str. Jutta Jeppesen på melodien ”Vort modersmål er dejligt”
Igennem årene har ”Rosen” været præget af harmoni og fremgang. Stille og roligt har logen vokset sig større, så medlemstallet ligger omkring 90 – 100 søstre. Ved logens start var det sædvane at indvie nogle brødre i en rebekkaloge. Disse erfarne brødre hjalp til ved gradetildelingen, og kunne i øvrigt være til stor hjælp i logespørgsmål. Det er ikke længere muligt for brødre at blive optaget i en søsterloge, eller omvendt. Af større begivenheder kan nævnes, at vi, sammen med brødrene, flyttede fra Nygade nr. 2 til Alsvej nr. 21 d. 18. januar 1986. Vor loge har altid boet til leje hos broderloge nr. 47 Chr. IX. Det var en dejlig dag for de to logers ordensmedlemmer da den nye logebygning blev indviet af Storlogen under ledelse af br. storsire Preben O. Rasmussen. Det var også en speciel begivenhed da søstrene kunne fejre logens 25 års stiftelsesdag d. 9. maj 1995. På selve dagen blev der afholdt reception for inviterede gæster og logens søstre. Ved den lejlighed blev der doneret penge til lokale formål, som vi så ofte gør det. D. 13. maj afholdt man festloge for logens søstre med ægtefæller. Der var inviteret gæster fra Storlogen, Lejren, vor moderloge nr. 21 Schuyler Colfax, Fredericia, nr. 8 Dronning Dorothea, Kolding, nr. 18 Vestas, Vejle, alle de fynske loger samt naturligvis vor broderloge nr. 47 Chr. IX. Efter en smuk festloge med mange gode ønsker for vor loges fremtid var der festmiddag med underholdning og dans på hotel Trinity. I 1996 blev der for første gang udnævnt en D.D.S.S. fra vor loge, str. Anita Pedersen. Str. Anita Pedersen er siden overført til søsterloge nr. 90 Dronning Christine, da de som ny loge manglede medlemmer. I 1997 ændrede Ordenen navnet ”Rebekkaloge” til ”Søsterloge”, dette skete for at være på linje med navnet ”Broderloge”. D. 13. maj 2000 afholdtes logens 30 års stiftelsesdag. Ordenens smukke festritual blev brugt ved denne lejlighed. Søstrenes ægtefæller var inviteret. Der var festmiddag med taler for Ordenen – Logen – og gæsterne. Musik og dans til kl. 1.00. D. 5. maj 2011 afholdtes logens 40 års stiftelsesdag. Festen forløb som ved 30 års festen, dog uden musik og dans. Venskabsloger: Rebekkahloge nr. 32 Boerhorn, Emmen, Holland, og søsterloge nr. 76 Perlen, Stavanger, Norge.
Igennem årene er der skabt en række traditioner: I januar 2006 afholdtes det første møde i klub 60+. Et mødested for søstre, der har rundet de 60år. Mødedag er sidste torsdag i måneden fra kl. 14 til kl. 16. Det er et ganske velbesøgt arrangement. I august arrangerer str. U.M. en udflugt for søstrene, det er meget populært. I oktober 2010 afholdt logen for første gang ”Høstfest”. En festlig dag lagt an på deltagelse af familie, børn og børnebørn. Overskuddet fra høstfesten går til humanitære formål. I november inviterer logens søstre gæster, som man mener, kan have glæde af at tilbringe en aften sammen med os. Tilbage i tiden var de fleste af gæsterne en mor eller svigermor, der ikke kom så meget omkring. Der var også besøg af beboerne på Vejlby Plejehjem. Først i december indbydes broderlogen med ægtefæller samt søstrenes ægtefæller til julemøde. Et meget velbesøgt arrangement. For at fejre det nye år serveres der ved det første møde i januar kogt torsk, eller schnitzel, efterfulgt af skiftevis et bankospil (overskud til velgørende formål) og året efter af underholdning. I løbet af foråret inviteres ”Rosens” søstre med ægtefæller til en foredragsaften, hos brødrene i loge 47 Chr. IX.. |